Huset

oversigt

Der er plads til 6 personer i huset fordelt på to etager (ca. 150 m2). Det er desuden muligt at rede op til 2 ekstra personer på sofaen i underetagen (TV stuen). Det absolut bedste “værelse” er den store terrasse på 80 m², hvor der er den mest pragtfulde udsigt til det 2.785 m. høje Canigou-bjerg, som er sneklædt på toppen det meste af året. I det fjerne ses den frugtbare Tét-dal med Middelhavet i baggrunden.

Husets indeholder:
På terrassen findes et overdækket udekøkken med kogeplader og elektrisk grill samt en udendørs bruser i hjørnet af terrassen. Udover havemøbler er der to hængekøjer, to solvogne, fire strandstole, tennisketchere og pétanquekugler.

Der er tre soveværelser i overetagen: To med dobbeltsenge og et med to enkeltsenge. Der er desuden to weekendsenge til børn. Ved udgangen til terrassen findes et ekstra køleskab samt toilet.

I stuen på 1.sal er der spisebord og hyggehjørner samt reol med bøger og magasiner om egnens seværdigheder.

I underetagen er der TV-stue, køkken, toilet og bad. I køkkenet er der komfur, køleskab med lille fryser, raclette, opvaskemaskine og vaskemaskine. Der er desuden brændeovn. Her findes også den dobbelte sovesofa, hvor to ekstra personer kan sove samt et spise-/arbejdsbord. Stuen kan skilles fra med et tungt forhæng. I  huset er der trådløst internet og parabol TV med omkring 50 kanaler (franske, engelske, tyske
og spanske).

Praktiske oplysninger:

  • Sengetøj og håndklæder kan bestilles (100 kr. pr. sæt pr. uge)
  • Slutrengøring kan bestilles (600 kr.)
  • Parkering lige ved huset
  • I den nedre del af byen (bag ved rådhuset) findes et fritidsområde med grillplads, bane til tennis og pétanque samt en kommunal campingplads
  • Vigtige lokale nyheder annonceres kl. 12.00 i højtalere, som er placeret flere steder i byen

Sådan ser huset ud (fra venstre mod højre):

  1. Udekøkkenet, når der skal laves mad i det fri
  2. Udendørs bruser med den smukke udsigt
  3. Terrassen med udsigt til Canigou og mandeltræets skygge
  4. Husets største soveværelse med plads til to personer
  5. Soveværelse med dobbeltseng og plads til to personer
  6. Soveværelse med to enkeltsenge
  7. Morgensol fra soveværelset
  8. Gangen der forbinder værelserne på første sal
  9. Samme gang som spisestue/hyggekrog
  10. TV-stuen i stueetagen
  11. Gang med udgang til terrassen
  12. Køkken
  13. Stemningsbillede fra terrassen
  14. Udsigt ud over byens tage fra terrassen
  15. Smuk solnedgang fra terrassen

Klik på billederne for at se dem i stort format.

Historie

Bélesta var grænseby mellem Occitanien og Catalonien i middelalderen, og senere mellem Frankrig og Spanien. Især det katalanske islæt er stadig stærkt. Det katalanske flag med de fire røde og fem gule striber (der symboliserer blod og guld) vajer mange steder på egnen.

Museet i Bélesta er et spændende besøg, og er beliggende i slottet øverst i landsbyen, hvor det støder op til kirken. Indvendigt føres man gennem diverse emner lige fra de involverede arkæologiske videnskaber til meget attraktive og overbevisende rekonstruktioner i graven og selve hulen som den var, da den først blev fundet. Sidstnævnte indebærer at gå ned i – og gennem – hvad der føles som en ægte hule. I museet vises objekter (skatte) med intakt og velbevaret keramik, smykker og dagligdags genstande så som nåle fremstillet af knogler.

Europas ældste menneske (450.000 år) er fundet ved Tautavel, og derfor findes også her et museum, nemlig Musée de Tautavel.

datPhoto1_49639a72275cd_N

Der er mange levn fra romertiden i området, bl.a. akvædukten/broen ved Ansignan. Villefrance de Conflent er en stærkt befæstet middelalderby, og også Carcassonne med Europas største middelalderborg er inden for rækkevidde.

Villefranche

I Perpignan ligger Mallorca-kongens slot fra 1200-tallet og byporten ved Castillet fra 1397, hvor der nu er indrettet katalansk lokalhistorisk museum. Også slottet og fyrtårnet ved Collioure er fra Mallorca-kongens tid.

Der ligger gamle fascinerende klostre og middelalderkirker overalt (bl.a. Saint Martin du Canigou og Serrabona). På grænsen til Aude-departementet ligger en række katharborge, hvor de mest imponerende er Queribus og Peyreperthuse.

Queribus

Vin

Der er mere filosofi i en flaske vin end i gamle bøger.
(Louis Pasteur)

French_wine_tasting_course_Paris_school_wine

At tage rundt for at smage på vin er for mange en dejlig fornøjelse – og der er mange muligheder overalt i området. Roussillon Village, hvor Bélesta ligger, er et undervurderet område, som producerer meget fine vine, især rød og rosé. Kvaliteten er øget kraftigt de senere år, men prisen er også fulgt med et pænt stykke ad vejen.

Rødvin
Rødvinene er for det meste en blanding af druesorterne Syrah, Grenache Noir og Carignan eller Mourvedre. Hver vingård (Chateau, Domaine, Mas og Clot) har dog sin egen (velbevarede) mening om blandingsforholdet…

Hedvin
Der laves også fine hedvine på muskatdruen. Den lyse hedder Rivesaltes, og der produceres også Ambré (ravfarvet) og Tuilé (teglfarvet). Ekstra god kvalitet opnås ved at blande årgangene (Hors d’age), og Rancio er en specialitet, hvor vinballonerne står udenfor i solen. En meget fin mousserende vin er Blanquette de Limoux, hvis metode er overtaget af champagne-producenterne.

Bélesta og omegn

4 km. fra landsbyen ligger Chateau de Caladroy, der har et bredt udvalg af kvalitetsvine, og specielt deres rød-, rosé- og hedevin er i absolut topklasse til en overkommelig pris. Slottet er smukt, så husk at stikke hovedet indenfor og kig jer omkring.

Derudover kan nævnes vinkooperativet i Caramany samt Trémoine i Rasiguères.

capture-d-ecran-2017-11-25-a-12

Friluftsliv

Til lands, til vands og på ski


Cykelture
Terrænet omkring Bélesta er ideelt til cykling. I både Têt- og Agly-dalen er der fladt, og man kan køre mellem vinmarker eller frugtplantager. Samtidig giver Pyrenæerne utallige udfordringer til dem, der gerne vil køre i bjergene på niveau med Tour de France.

Det er også muligt at køre mountainbike på afmærkede ruter i området.
Rigtig smukke ture, der giver trætte ben. Det er det hele værd!


Skisport
For de ski-glade, er det muligt at dyrke skisport i de høje Pyrénæer i ca. 2.000 meters højde. Sæsonen varer fra jul til påske. Dog vil nogle pister være lukkede, hvis påsken falder sent. Der er mange kombinerede slalom pister, og der er også gode muligheder for langrend.

De vigtigste skisportssteder (FormiguèresPyrenées 2000Les Angles, LaBolquère etc.) ligger ca. 60 km. fra Bélesta.

Vandsport
Det er muligt at sejle kano eller riverrafting i områdets floder, hvilket er en rigtig smuk oplevelse. Hvis der skal prøves lidt grænser af, kan man springe
ud i floderne i bogstavligste forstand: Man bliver iklædt neoprendragt og hjelm, og så springer man i vandet. Der skal klatres og opleves i floden. Læs mere her: Gorges de Galamus.

canoe-kayaking

Golf
Med de smukkeste bjerge i baggrunden er der mulighed for at spille golf i området. De nærmeste golfbaner findes i henholdsvis St. Cyprien ved kysten
(9 og 18 huller), eller i bjergene i St. Laurent de-Cerdans (18 huller).

gallery_hotel-4_51cc2fecbace2_