Indkøb kan gøres forholdsvis nemt i lokalområdet.
På pladsen ved rådhuset ligger der en kombineret café/bar/forretning, “Bar le Phénix”, hvor man de fleste dage kan købe friskbagt brød og kage fra kl. 8.30. Åbningstiderne står på døren til caféen. Derudover er der ugentligt besøg af en fiske- og købmandsbil.
Den nærmeste større by er Ille-sur-Têt (8 km.), hvor der er et stort supermarked (i den østlige del af byen), mange specialbutikker samt marked hver onsdag og fredag. Er man glad for at gå på marked, kan man om lørdagen besøge områdets største marked i Ceret. Derudover er der fine indkøbsmuligheder i hhv. Millas (12 km.) og Estagel (13 km.).